Vi opdaterer i øjeblikket vores hjemmeside, og i den forbindelse kan du opleve driftsforstyrrelser på norli.dk og i Mit Norli. Vi beklager ulejligheden.
Vi opdaterer i øjeblikket vores hjemmeside, og i den forbindelse kan du opleve driftsforstyrrelser på norli.dk og i Mit Norli. Vi beklager ulejligheden.

Du skal skilles

En skilsmisse er en stor omvæltning – både følelsesmæssigt, men også økonomisk. Herunder kan du læse om, hvad du bør være opmærksom på, når du bliver skilt. 

Hvad sker der med din pension, når du bliver skilt?

Hovedreglen er, at I som udgangspunkt beholder hver jeres pensioner – uanset hvilken pensionstype der er tale om – hvis pensionen er ‘rimelig’. En pension er ‘rimelig’, hvis indbetalingen til den svarer til, hvad der er normalt for dit fag og uddannelse. Arbejdsmarkedspensioner og overenskomstbaserede pensionsordninger anses normalt for ‘rimelige’. 

Det er skifteretten, der vurderer, om en pension er ‘rimelig’ eller ej. Er den ikke det, skal pensionen deles mellem jer. 

Disse 3 ting bør du være opmærksom på, når du skal skilles:

Du kan tidligere have indsat din ægtefælle som navngivet begunstiget på din pensionsordning, og det er ikke sikkert, at dette stadig skal gælde. Det er derfor en god idé at tjekke, hvem der står til at få pengene fra din pensionsordning.  

I Mit Norli kan du se, hvem der er indsat som begunstiget på dine ordninger i Norli.   

 

Det er arveloven, der afgør, hvem der arver din formue – altså de penge, der ikke er del af din pensionsordning. Måske har du tidligere oprettet et testamente, som nu skal ændres, så det passer til din nye situation. 

Når du bliver skilt, kan det være en god idé at gennemgå dine forsikringer for at sikre, om de stadig passer til din nye situation.

Særligt bør du være opmærksom på, om du har det rette økonomiske sikkerhedsnet, hvis du skulle blive syg eller komme til skade. Det er vigtigt for din egen tryghed – men kan også have stor betydning for dine børn, især hvis din indtægt er afgørende for familiens økonomi.

Genveje

Forsikringer, der passer til dit liv

Livet kan ændre sig – og det kan dine behov også. Få et overblik over de forsikringer, der kan give dig og dine nærmeste økonomisk sikkerhed.

Hvem skal have pengene?

Det er en god idé at tage stilling til, hvem der skal have eventuelle pensionsudbetalinger fra din ordning, når du dør.

Har du yderligere spørgsmål?

Vi står klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål. Giv os et kald, eller send os en mail.

38 20 24 00

Man.-tors. | 8.30-16

Fredag | 8.30-15

Weekend | Lukket